Stor succes med årets familiefiskedag

Vejret var med os til årets familiefiskedag torsdag den 29/5. Vejrudsigterne op til dagen havde ikke været så gode, men på dagen var der fint solskin til de 90 registrerede deltagere på vores familiefiskedag.

De første fisk var klar til registrering kl. 9.03 for skalle og kl. 9.06 for aborre. Den første gedde blev fanget kl. 10.00.

Der var livlig trafik med fisk til registreringen. Der blev i dagens løb fremvist 191 fisk, størsteparten var skaller også en del aborre og flere gedder i år (9 stk.)

Størrelsen på skaller og aborre var ikke så store i år fra 5-6 cm til 20 cm. Den største gedde var 79 cm.

Alle fisk blev genudsat.

Dagens vindere:

Første skalle: Emma

Første aborre: William

Første gedde: Sarah

Artskonkurrencen:

Skalle: 1. William, 2. Patrick og Marius

Aborre: 1. Magnus og Anton, 3. Peter og Magnus

Gedde: 1. Tobias, 2. Sarah, 3. Charlotte

Familiefiskekonkurrencen blev vundet af ”Team skalleslugerne” (de levede fint op til navnet) med 89 fisk, det var foran ”Team fisketosserne” som fangede 50 fisk.

Så kom fiskerikontrollen på uanmeldt besøg.

Jeg havde indtryk af, at fiskerikontrollen lavede et godt stykke oplysningsarbejde på deres tur rundt om søen og fik bragt orden i evt. manglende statstegn på den gode måde.

En vellykket dag, med glade mennesker.

Tak til de fremmødte.

 

Voer Å sportsfiskerforening.