Familiefiskedag i Dybvad Søpark Torsdag den 9. maj 2024

Torsdag den 9. maj 2024 Kristi Himmelfartsdag er vi klar til igen at afholde den årlige familiefiskedag i Dybvad Søpark.

Arrangementet er gratis og afholdes fra kl. 9-13. Forud tilmelding er ikke nødvendig og alle er velkomne. Vi laver indskrivning fra kl. 8.00 af i forhold til dem, der vil deltage i de forskellige konkurrencer.

Det er god dag med mulighed for at lave en familieudflugt med flere generationer, nogle venner der vil ud at prøve at fiske i Søparken, børnefamilie der vil have en hyggelig dag, men en naturoplevelse osv.

Man tager bare madpakker og fiskestænger med til en hyggelig dag ved søens bred. Foreningen kan hjælpe med et begrænset antal stænger.

Der er præmie for største skalle, gedde og aborre, først fanget fisk, en familiekonkurrence, hvor der er præmie til den familie, der fanger flest fisk. Spurt præmier i løbet af dagen.

Dette er fiskeri hvor alle kan være med og med god chance for at fange fisk, så tag med på en god oplevelsesdag Vi glæder os til at se jer.

Mvh Voer Å Sportsfiskerforening