Juniorweekend

I weekenden 25.-26./8 havde juniorafdelingen en fiskekonkurrence med overnatning i Søparken, for afdelingens juniorer.

Juniorkonkurrencen bestod i år af at fange flest arter, et glimrende koncept der også passede med den helårlige konkurrence der kører i år. Der blev lørdag kåret 2 vindere nemlig Sander og Anders, som hver især fangede 3 arter, nemlig aborre, gråskalle og rudskalle.

Ydermere blev der også fisket karper gedder og ål, dog var disse mere problematiske, men ikke desto mindre kom der 2 karper på land, og en række mistede gedder.

Per’s mørbradgryde på bål var også som vanligt en succes, gryden var i hvert fald tom og alle var mætte.

Fra juniorlederne skal der lyde tak for opbakningen til arrangementet og den gode stemning i alle sammen bidrog med.