Vandplejen: ”Endnu et bette nøk”

Man skal nok være ret gammel for at kende Jeppe Aakjærs sang om Ole, der opdyrkede sin golde hedelod omtrent med de bare næver under mottoet: ”Endnu et bette nøk”. I vandplejen har vi på 10 år med de bare næver og lidt motorsav ”opdyrket” mange golde bække og fået genstartet gydningerne – men der er altid plads til et bette nøk mere. I Højbækken var der kun naturligt gydegrus opstrøms Flauenskjoldvej. I første omgang ryddede vi kun 300 m heroppe. Herefter kom der et trælst stykke – og vi skulle da lige se om der overhovedet kom fisk op. Det gør der! En halv snes gydninger på så kort et stykke i så lille en bæk vil give overdødelighed blandt den spæde yngel, når de stresser hinanden i kampen om skjul. To mand brugte nylig et par timer på at forlænge det tilgængelige stykke med grus. Først trimmede vi rødderne hos to modstående elletræer, der skabte et spærrende styrt. Så svang John åmands-leen på et stykke, der var groet helt samme i Bittersød Natskygge – en rigtig bæk-dræber på lysåbne stræk. Til sidst fik vi med en lang granraft renset et stoppet rør i en bro, hvor der var ½ m opstuvning. Alle tre forhold havde givet store aflejringer af sand. Nu er der god tid til, at sandet kan skylles ned forbi Flauenskjoldvej før næste gydesæson, så det ikke truer gydningerne på de oprindelige 300 m. Næste vinter kan gydningerne nu fordeles på 700 m. Det giver flere overlevende yngel, og så går vores fiskeri om 4-5 år opad med ”endnu et bette nøk”.