REDNINGSAKTION I GYDESÆSONEN

 

Bollebæk og dens sidegren Skelbæk løber begge under Flauenskjoldvej et par km syd for Brønden. Sidste år havde de tilsammen besøg af 47 gydefisk. I år var der pr. 4. december endnu ikke en eneste gydning. I andre bække har gydningen længe været i fuld gang, hjulpet godt på vej af den megen regn. Så selv om vi normalt ikke rydder op i bækkene efter 1. november, så besluttede vi at gå igennem et langt stykke af Bollebækken fra der hvor gydegruset slutter og ned til Avnkødt Bro på Lykkesholmvej. Her er der en lille gydebanke, som har været i brug i år – så er vi jo sikre på, at der er ”hul igennem” fra denne gydebanke og ned til åen. Vi fandt og fjernede fem spærringer. De tre var kraftige ”bæverdæmninger”, hvor store nedblæste grene eller væltede træer havde samlet drivgods, så der var høje opstuvninger. De to andre var dannet af gamle, glemte, delvist sammenfaldne kreaturbroer af betonrør, hvor rørenes indgang var helt stoppet af grene og kviste. Efter oprensning faldt vandstanden på opstrøms siden af rørene med op mod en halv meter. Nu er der midlertidig god passage op til gydepladserne resten af sæsonen, og så tager vi en generaloprydning af stykket næste efterår. Men uden dagens redningsaktion havde vi nok mistet stort set hele årgangen af yngel i disse to bække. Jørgen R-V

Generalforsamling 2018: Bestyrelsens forslag til ændring af vedtægter

 

 Væsentlige nye elementer er fremhævet med rød skrift.

 

Vedtægter for Voer Å Sportsfiskerforening

1. Foreningens navn og hjemsted

Foreningens navn er ”Voer Å Sportsfiskerforening” med hjemsted i Frederikshavn Kommune.

Foreningens adresse er den til enhver tid værende formands adresse.

2. Foreningens formål

 Foreningens formål er gennem sammenslutning af lystfiskere at skaffe gode betingelser for lystfiskeri i Nordjylland blandet andet ved:

-  At erhverve adgang og ret til fiskevand, dels til rådighed for medlemmerne, dels af fredningshensyn.

-  At forbedre fiskevandene ved fiskepleje

-  At pleje forhold af interesse for sports- og lystfiskeri gennem foreningens aktiviteter.

3. Foreningens fiskevand

Aktive medlemmer af foreningen har ret til at drive lystfiskeri med max. én stang i foreningens fiskevand.

Under udøvelse af fiskeri skal medlemmerne være i besiddelse af gyldigt medlemsbevis. Medlemsbeviset skal på forlangende forevises til lodsejere, fiskeriopsynsmænd eller andre, der legitimerer sig ved fremvisning af medlemsbevis. Som medlemsbevis gælder KUN dokumentation som viser personnavn, indbetalingsdato og størrelse af indbetalt kontingent og evt.  gebyr jfr. § 7.

Bestyrelsen er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for fiskeriet i foreningens fiskevand og for færdsel ved samme.

Bestyrelsen og fiskeriopsynsmændene er bemyndiget til at inddrage medlemsbevis og ikke-medlemmers én-eller flerdagsbevis i tilfælde af overtrædelse af disse regler. Beviset skal i givet fald indleveres til bestyrelsen, som derpå behandler den pågældende sag på det førstkommende bestyrelsesmøde, hvortil den implicerede vil blive indkaldt.

Til ikke-medlemmer kan én- eller flerdags fiskebeviser  udstedes til foreningens fiskevande. Beviset er personligt og gælder for fiskeri med én stang. Bestyrelsen fastsætter hvert år prisen for disse beviser, samt for hvilken del af foreningens fiskevand og hvilken del af sæsonen disse udstedes.

I hele sæsonen kan et aktivt medlem medtage gæster, der skal løse én- eller flerdagsbevis. Gæster kan ifølge med medlemmer fiske overalt i foreningens fiskevand.

4. Optagelse af medlemmer

Anmodning om optagelse som medlem sker  ved email til kassereren, hvor der oplyses fulde navn, fødselsdato, postadresse, telefonnummer. Ved optagelse betales indskud og første årskontingent.

Fiskeri er gratis for seniormedlemmers ægtefælle/samlever og børn til og med 12 år, når disse er ifølge med medlemmet.

Juniormedlemmer: Unge under 18 år kan optages som juniormedlemmer, uden stemmeret på generalforsamlingen. Ved det fyldte 18. år har juniorer ret til at indtræde som seniormedlemmer uden yderligere indskud.

Medlemsbegrænsning: Bestyrelsen kan begrænse tilgangen af medlemmer, såfremt det samlede medlemsantal skønnes at svare til, hvad tilgængeligt fiskevand kan bære. En sådan begrænsning skal dog forelægges den førstkommende ordinære generalforsamling til godkendelse.

5. Medlemspligter

Følgende er pligter for alle medlemmer:

-  Til enhver tid at holde foreningen underrettet om en brugbar,  gyldig email konto, således at foreningens kommunikation med medlemmerne primært sker ved email.

-  Til enhver tid at holde foreningen underrettet om brugbar postadresse og telefonnummer

-  At holde sig orienteret på foreningens hjemmeside om meddelelser fra bestyrelsen angående fiskeregler, fiskeret mm.

-  At overholde alle relevante bestemmelser i Fiskeriloven.

-  At overholde foreningens særbestemmelser vedr. mindstemål, fredning m.v., således som disse fremgår af foreningens hjemmeside og/eller rundsendt mail.

-  At undlade alt fiskeri i åerne i ørredernes fredningstid.

-  At anmelde alle overtrædelser af ovenstående til bestyrelsen.

-  At undlade at leje eller på anden måde erhverve fiskeret, der tilhører eller har tilhørt foreningen, eller ligger indenfor foreningens interesseområde, uden bestyrelsens skriftlige samtykke.

6. Eksklusion

Bestyrelsen er bemyndiget til at ekskludere medlemmer, der ikke overholder medlemspligterne jfr. paragraf 5, eller udviser usømmelig adfærd over for lodsejere eller foreningens medlemmer. Et medlem, der under fiskeri i andre foreningers vande forser sig imod de stedlige regler eller imod Fiskeriloven kan ligeledes ekskluderes. Dog har det ekskluderede medlem ret til at indbringe eksklusionen til endelig afgørelse på den førstkommende ordinære generalforsamling.

7. Indskud, kontingent og gebyr

Indskud,  kontingent og gebyr ved for sen indbetaling af kontingent fastsættes af generalforsamlingen.

Kontingentet forfalder til betaling inden fiskeriet påbegyndes, dog senest 1. februar. Ved senere indbetaling skal indbetalingen forhøjes med det vedtagne gebyr.

Kontingentet dækker medlemskab i kalenderåret.

8. Regnskab

Regnskabsåret løber fra 1. december til 30. november.

Det reviderede regnskab udleveres til de fremmødte medlemmer på generalforsamlingen.

9. Generalforsamlinger

Der afholdes ordinær generalforsamling hvert år i perioden 1. december til 15. januar med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning.

3. Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab.

4. Fastlæggelse af Indskud,  kontingent samt gebyr ved for sen indbetaling af kontingent

5. Behandling af indkomne forslag.

6. Valg af bestyrelse.

7. Valg af suppleanter.

8. Valg af revisorer.

9. Eventuelt.

Indkaldelse til generalforsamlingen skal ske med mindst 8 dages varsel via foreningens hjemmeside.

Forslag, der ønskes behandlet på den kommende generalforsamling, skal indsendes skriftligt til formanden senest den 15. november.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og afholdes når mindst 1/5 af foreningens aktive medlemmer anmoder bestyrelsen herom. Anmodningen skal være skriftlig og bilagt forslag, der ønskes behandlet.

Alle forslag på generalforsamlingen kan vedtages ved simpelt flertal af de afgivne stemmer med undtagelse af:

-  Vedtægtsændringer, der kræver et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer.

-  Foreningens ophør.

Afstemninger skal være skriftlige, såfremt blot et medlem kræver dette. Ved afstemning om bestyrelses-, suppleant- og revisorposter skal afstemningen være skriftlig, såfremt der er opstillet flere kandidater, end der skal vælges.

Referat af generalforsamlingen underskrives af referenten og dirigenten og opbevares af foreningens sekretær. Seneste referat lægges på hjemmesiden frem til næste generalforsamling.

 

10. Bestyrelse og udvalg.

Foreningen ledes og repræsenteres af en bestyrelse på 7 medlemmer, som vælges af den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen. Tilsvarende vælges 2 bestyrelsessuppleanter og 2 regnskabskyndige revisorer for 2 år ad gangen. På hver ordinær generalforsamling afgår skiftevis 3 og 4 bestyrelsesmedlemmer, 1 suppleant og 1 revisor.

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, kasserer og sekretær. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 5 medlemmer er til stede. Beslutninger indenfor bestyrelsen træffes ved simpelt flertal. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til at varetage særlige opgaver for foreningen.

Bestyrelsen kan ikke, uden forhånds-vedtagelse på en generalforsamling, foretage økonomiske disponeringer, der forbruger over 15 % af foreningens til enhver tid værende formue. Dette gælder uanset om formuen benyttes til kontant betaling af en investering, om der indgås længerevarende kontraktlige forpligtelser, der akkumuleret overstiger ovennævnte, eller om formuen benyttes til dækning af almindeligt driftsunderskud.

Ønsker bestyrelsen at foretage en økonomisk disponering, der overstiger den ovennævnte grænse, skal dette fremgå som et separat punkt på indkaldelsen til generalforsamlingen hvorpå disponeringen fremlægges.

11. Foreningens ophør.

Forslag om foreningens ophør kan kun vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer på to generalforsamlinger, der afholdes med mindst 8 dages mellemrum. Ved foreningens ophør skal foreningens kapital anvendes på følgende måde:

1. Foreningens kapital hensættes i op til 5 år. I denne periode kan midlerne kun frigives til en ny og tilsvarende forening ved Voer Å og/eller Ger Å med min. 100 medlemmer.

2. Er der ikke opstartet en ny forening inden 5 år anvendes midlerne til vandløbsrestaurering og juniorarbejde i Vendsyssel.

12. Formanden har tegningsretten for foreningen

13. Foreningens tilknytning til Danmarks Sportsfiskerforbund.

Foreningen er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund .

14. Vedtægters datering.

Vedtaget på den stiftende generalforsamling den 25. maj 1956, ændret den 29. november 1979, 20. november 1982, 29. november 1983, 22. november 1984, 28. november 1985, 3. december 1988, 25. oktober 1989, 3. januar 1991, 6. januar 1997, 7. januar 2002 og 5. januar 2009.

 

 

Den 2. november blev Tranget Bæk længere.

 

Den 2. november blev Tranget Bæk længere. Ikke sådan, at Danmarkskortet skal tegnes om, men som gydebæk blev den 400 kvalitetsmeter længere. I den årle morgen mødtes fire vandplejere for at løse to opgaver. Den ene var en rutinemæssig gennemgang for at sikre fortsat fri passage på de 1000 m, hvor vi lavede general-oprydning sidste år. Den anden var at forlænge det stykke, fiskene har nem adgang til. Første opgave gik nemmest og hurtigst. Anden opgave blev en kamp for hver meter. Lodsejeren, som er født på de kanter, husker fra sin drengetid strækningen som en lysåben eng med orkideer på skrænterne og med ”store fisk” i december. Nu er det længe siden man holdt op med at græsse ungkvæg her, og  så blev det marginaljord og groede fuldstændig til i en urskov af pile- og ellekrat. Strækningen var kampen værd. På mindst 300 m ligger der det fineste gydegrus, og resten kommer med, når aflejret sand bliver skyllet væk ved de temmelig mange små og store spærringer, som vi fjernede. Lige nu har bækken dermed 1400 m næsten uafbrudt gydegrus, plus adskillige pletter med godt grus på de 1700 m herfra og ned til Storskovvej. Efter den store spærring på Trangetvej blev fjernet under Vandplan-1, er Tranget Bæk nu stærkt på vej mod top-3 af gydebække i Voer Å systemet J. Venlig hilsen Jørgen R-V

GYDESÆSONEN ER STARTET – VANDPLEJEN FORTSÆTTER

Fredag den 27. var tre vandplejere på fitness- og styrketræningstur for at sikre passage i Tøsbækken og Ovnstrup Bæk. Som sædvanligt fandt og fjernede vi en del kritiske spærringer. Nogle af dem under opbygning uden lige nu at være svære at passere. Andre så allerede nu ud til at være helt umulige at passere for gydefiskene, i hvert fald ved dagens vandstand. På brinkerne kunne vi tydeligt se, at vandet havde været 30-40 cm højere oppe for nylig. Det giver fiskene bedre muligheder - og dem udnytter de. Langt oppe i Tøsbækken fandt vi en halv snes friske gydninger, og vi så to havørreder – resten af den halve snes er nok allerede tilbage i åen som nedgængere. I Ovnstrup Bæk var der en enkelt gydning opstrøms den spærring, som ses på fotos. I Nymølle Bæk blev der også set enkelte gydninger dagen før. Det er usædvanligt med så mange gydninger i oktober. Det må være den megen regn der sætter fart i sagerne – sidste efterår var jo meget tørt, og da kom der først rigtig gang i gydningen et godt stykke ind i november. Venlig hilsen Jørgen R-V

Foredrag

Førstehjælp til gydebanke i Tøsbæk

I efteråret 2014 lavede Vandplejegruppen en smuk gydebanke i Tøsbækken hos Mette og Søren på Skævevej 119. To uger efter kom der en mega-flom, som mange endnu husker. Den rev en spang løs, som lagde sig på tværs af strømmen midt for gydebanken. Resultat: en kæmpe udskridning i den ene brink (højre side på fotos), så alt vandet løb uden om gydegruset på den nederste halvdel. Ved den rutinemæssige gennemgang sidste efterår fik to vandplejere en god ide: De fik fastgjort nogle gamle vanddrukne stammer i bækken, så det meste vand igen blev dirigeret hen over gydegruset, og ved flom i bækken blev der efterhånden aflejret en del sand ind mod brinken. Vådt træ har dog en begrænset levetid, så da formand Nicolai en dag ringede, at han havde nogle marksten til overs i sin have, fik vi endnu en god ide. Nu ligger stenene som en lillebror til Den Store Kinesiske Mur der hvor brinken oprindelig var. På sigt vil der igen komme en ny, lav, græsklædt brink til erstatning for den gamle.  (Tekst: Jørgen R-V, fotos Niels Kondrup)

Færdsel

FÆRDSEL PÅ ORMHOLTS AREALER MELLEM ORMHOLTVEJ OG ÅEN ER IKKE TILLADT

Ormholt frabeder sig venligt men bestemt al færdsel over sine arealer mellem Ormholtvej og åen. Der er nogle som går fra Ormholtvej ned til vores fiskevand på Try Vestergård  (Parcel 145) gennem krattet langs Thorshøj Bæk, eller i skellet mellem krattet og den dyrkede mark øst for krattet, eller hen over marken når den er høstet. DET MÅ MAN IKKE!!! Den dyrkede mark øst for krattet tilhører Ormholt og ikke Try Vestergård, som mange tror.

MOTORSAVSMASSAKREN I HØJBÆK

I sidste nummer af bladet blev berettet om flere indsatser for at renovere Højbækken. Nu er der også ryddet op i den sidste km med utroligt mange store elletræer. Syv vandplejere, to motorsave og flere håndsave og ørnenæb blev en tidlig morgen delt i to hold, som startede i hver sin ende af stykket. Motorsavene larmede stort set uafbrudt med de tykkeste stammer og grene. Hjælpetropperne klarede mere stilfærdigt de tynde emner og langede alt op på brinkerne. Efter fire timers meget effektiv fitness-træning mødtes de to hold på midten, og så kunne vi endnu engang glæde os over kaffe, basser og et flot stykke bæk, som ugen efter blev podet godt og grundigt med halvårsfisk. Nu venter vi spændt på de første gydninger. Jørgen R-V. 

Højbæk – en arbejdsindsats af de større

Nyt om vandpleje

Tekst Jørgen R-V; fotos Niels Kondrup og Jørgen R-V

Højbækken løber under Flauenskjoldvej syd for Skelbækken, der fik en flot genstart som gydebæk sidste år. Efter et par km løber Højbækken sammen med Bollebækken og fortsætter under navn af Spånbæk. I Højbækken blev der ikke fundet naturlig yngel ved de to seneste bestandsanalyser, og derfor stoppede DTU-Aqua udsætningen i 2012, selv om rapporten skrev om naturligt gydegrus i bækken. Vi har mange gode erfaringer med, at vores egen indsats kan give store resultater i sådan en bæk, så naturligvis skulle vi også i gang med Højbækken. Vi startede i april med at trave hele bækken igennem fra Avnkødt bro og opstrøms. Der blev ligestraks lidt forvirring, for et stykke opstrøms broen løber bækken ikke hvor den skal ifølge kortet. På ældre kort ses, at der omkring Anden Verdenskrig opstod to tørvegrave lige syd for bækken, uden at der var forbindelse mellem gravene og bækken. På kort tegnet efter 1980 er det stadig sådan, men på et ukendt tidspunkt er vandet ført ind gennem den ene grav i stedet for at løbe i det gamle bækleje, som ellers både er skelgrænse og kommunegrænse. Heldigvis er graven så tilgroet, at vandet er i bevægelse hele vejen igennem, for både gydefisk på vej op og smolt på vej ned kan jo have svært ved at navigere gennem stillestående vand.

                      Under traveturen blev det hurtigt klart, at der forestod et rigtig stort arbejde med at fjerne ”bæverdæmninger” af væltede træer og sammendrevne grene, som totale ville forhindre gydefisk i at komme forbin adskillige steder. Oppe midtvejs fandt vi en gammel markvejsbro, tilgroet med pil og delvist sammenfalden – det var også en grim forhindring. Længere oppe igen på en meget lysåben strækning var der kun passage for ål, fordi bækken var helt sammengroet af Bittersød Natskygge, en rigtig sej og træls sump-slyngplante med lilla kartoffelblomster. Røret under Flauenskjoldvej har et stort fald. Ved besigtigelsen var røret 25 cm dykket på opstrøms siden og mere end en meter dykket nedstrøms, og i tilgift fyldt med sand og slam med kun en smule frigang øverst.  Som der blev sagt  på et tidspunkt: ”Der skal godt nok være guld for enden af regnbuen, hvis vi skal gide gå i gang med alt det her!”.

                      Guldet var der. Fra lidt opstrøms Flauenskjoldvej var halvdelen af den øverste strækning brolagt med gydeguld, og mere ville jo dukke op af sandet, når der kom fart i vandet efter en oprydning. Så der var lisssom ikke rigtig nogen vej udenom - vi måtte i gang. En morgen sidst i maj mødtes 8 vandplejere. Halvparten gik i gang med at ”grave guldet frem” opstrøms vejen , andre gik i gang med oprydningen nedstrøms og en enkelt mand sled med en af foreningens ”møghakker” for at trække slyngplanter op, så langt armkræfterne rakte.  Da vi tidligt på eftermiddagen kunne strække ryggene til den velfortjente basse, havde vi gjort et langt stykke af bækken klar, som så ugen efter blev ”podet” med overskydende yngel fra den sidste udsætning af denne størrelse fisk i Voerå-systemet.

                      Midt i juli havde vi fået aftaler i stand med lodsejerne på begge sider af bækken ved den overbegroede markvejsbro – vi måtte gerne fjerne den. Men hvordan? Vi vidste fra Ganebæk og Albæk, at fritliggende betonrør er nemme at slå i stykker, men kan man også smadre rør der er støttet af jorddækket på ydersiden? Det var aftalt med kassereren, at vi om nødvendigt kunne hyre ”Dynamit-Harry” til at hjælpe, men først ville vi lige prøve om ikke vi selv sku’ ku’. Det ku’ vi – med bare  to mand i 2½ time!!! Vi skar pilekrattet væk og gravede en rende ned til toppen af rørene så vi kunne komme til med mukkerten, og tørvejorden rundt om rørene var så elastisk, at vi ”rimelig nemt” kunne krakelere betonen og få skårene fjernet, så der nu er fri pasage for fisk.

                      I lutter begejstring over denne succes gik vi så også i gang med åmands-le og greb og fik ryddet lidt af det meget sammengroede stykke, som ellers var et smukt syn lige nu. Den gulerodsduftende Mærke stod i fuld blomst, Natskyggen slyngede sig tæt omring, og vandspejlet var overhovedet ikke at se. Men ”junglen” var så tæt, at man ikke kunne svinge leen ordentlig og få den til at skære, så vi fik indkaldt forstærkninger til at fortsætte ugen efter, mens sommertørken endnu gjorde det lidt lettere at færdes i det sumpede terræn. Nu kunne en fortrop på to mand kratte det værste på land med møghakkerne, hovedtroppen finpudsede med leen, og bagtroppen i lårdybt mudder tog drivgrøden på land med greben. Umiddelbart sænkede det vandspejlet med mindst 20 cm, og inden gydesæsonen vil årtiers aflejret mudder og slam blive skyllet væk.

Her ved deadline for sidste nummer af Voer Å Nyt mangler vi fortsat at rydde den nederste km for ”bæverdæmninger” – et ret stort job men dog ren rutine, som vi klarer inden udsætningen af halvårsfisk. Man ser nu masser af fornemt gydegrus opstrøms Flauenskjoldvej. Vandspejlet lige opstrøms vejen er faldet med 50 cm på grund af oprydningen nedenfor, og røret under vejen bliver mere og mere renskyllet for sand og slam. Den km neden for vejen, som er færdigryddet, tegner til at blive et rigtig flot stykke eng-bæk med en frisk vandstrøm, som svarer til at terrænet har et godt fald her. Her bliver der fine opvækstforhold for den yngste årgang af ørrederne. Den nederste lidt dybere km har mere karakter af skovbæk i tilnærmet natur-tilstand; her bliver der gode forhold for de ét år ældre fisk. Alt i alt forventer vi os meget af den indtil nu uproduktive Højbæk. Den har så også krævet en af de største indsatser, på niveau med vores første store projekt, Tøsbækken, hvor antal gydninger nærmest eksploderede sidste vinter.   

Havlampret i Voer Å

Havlampretten er på den danske Rødliste over truede dyre- og plantearter hvor den er kategoriseret som sårbar og beskyttet af EU’s habitatdirektiv. Lampretter er rent evolutionært yderst interessant fordi de mest primitive hvirveldyr der kendes og er meget fjernt beslægtede med fisk.

 

Den voksne havlampret kan blive over 1 meter, hvorimod flod og bæklampretten er mindre og hyppigt optrædende i nordjyske vandløb. Havlampretten findes primært i de nord- og vestjyske vandløb men bestanden er meget ringe undersøgt i Danmark. Havlampretten er en vandrefisk der det meste af livet opholder den sig i ferskvand hvor den som larve graver sig ned i sedimentet og lever af at filtrerer vandet og sedimentet for mindre partikler. Som voksen opholder den sig i havet hvor den lever som parasit hvorefter den går op i større vandløb for at gyde.   

 

Flere Nordjyske vandløb er blev undersøgt i 2017 af et hold biologistuderende fra Aalborg Universitet, hvor der er søgt efter larverne i sedimentprøver, samt ved at analysere vandprøver for lampret DNA. Indtil videre er det ikke lykkedes at finde spor af den. Det er ikke tidligere lykkedes at finde havlampretlarver i de nordjyske vandløb

 

Aalborg universitet fortsætter undersøgelserne af de nordjyske vandløb for at forbedre kendskabet til denne unikke art. Derfor modtager vi med glæde meddelelser om observationer af havlampretter. Specielt kan de observeres på grus-bankerne, hvor havørreden også gyder, i hovedløbene om sommeren. Så hvis i observerer de voksne havlampretter, som kendes fra bæk og flodlampret på at de er er over en halv meter lange, bedes i hurtigst kontakte undertegnede. 

 

  Niels Madsen (professor, Aalborg Universitet) på nm@bio.aau.dk.

Husk generalforsamlingen i 2018. Sæt kryds allerede nu!!

Stort fremmøde til havørredkonkurrencen 2017

Havørrederne gik rigtig til biddet ved årets konkurrence, og de mange deltagere havde fint fiskeri under fredagens og lørdagens fiskeri. Arrangør Kim Dybdahl kunne melde om ca. 36 havørreder på land. Efter indvejningen stod den på hygge og røde pølser, hvor der var mulighed for at udveksle fiskehistorier. Vinder blev Bjarne Skovsgaard med en flot fisk på 76 cm og 5,3 kg. Mads Christensen løb med andenpladsen med en fisk på 63 cm. Nicklas Harboe blev nummer tre med en fisk på 59 cm. Tak til sponsoren Brasholt for fine gaver. Alt i alt et godt arrangement med en god stemning blandt de fremmødte, beretter Kim Dybdahl.

Kim Dybdahl

Sommerfiskeri

Der er rigtig mange lystfiskere ved åen i denne tid. Endelig er der kommet store mængder regn i slutningen af juli og starten af august. Det har fået åen til at flomme mindst 2 gange, så den på et tidspunkt lignende en vild flod. Heldigvis faldt den hurtigt og klarede op. Det har resulteret i mange fine fisk til de ihærdige og heldige. En af de mere ihærdige er Leif Jensen, der en morgen snuppede en af åens kæmper. En flot havørred på 91 cm blev nettet, taget på wobler. Den megen regn har for alvor sat fut i fiskeriet, efter at åen havde løbet med minimumsvandstand fra slut juni og de første 3 uger af juli. Her var det mere sporadisk med fangsterne, men især på de nederste stykker af åen blev der stadig fanget fisk. Den seneste uge er det klippet grøde, der nok også har skubbet godt rundt på fiskene. Det er bare med at komme afsted til og nyde naturen og det gode fiskeri.

Christian Krogh

 

Aktive medlemmer tjekker ruter og stationer inden dagens yngeludsætning. Foto: Niels Kondrup

Vejret viste sig fra sin fineste side, da foreningen afholdte den årlige familiefiskedag i Søparken. En del familier havde fundet vej og havde en god formiddag ved søen. Foreningen Skallen stillede gratis stænger og madding til rådighed. Det var ligeledes muligt at få en godt råd med på vejen, så alle fremmødte havde gode muligheder for fangst. Dagen blev sluttet af med præmieoverrækkelse til største skalle, aborre, gedde og i familiekonkurrencen. Tak til de fremmødte og på gensyn næste år.

En dejlig forårsdag.

 

Sol, blå himmel, blomstrende slåen og en tyk strøm af smolt i glideflugt mod åen – det kan kun blive en dejlig dag. Både åvandet og kystvandet er oppe omkring 8 grader, så hvis smolten bare klarer sig forbi skarverne ved mundingen, så skal de nok komme godt i gang med at vokse sig store og stærke J Venlig hilsen fra Jørgen

Husk lodsejerfest!