Førstehjælp til gydebanke i Tøsbæk

I efteråret 2014 lavede Vandplejegruppen en smuk gydebanke i Tøsbækken hos Mette og Søren på Skævevej 119. To uger efter kom der en mega-flom, som mange endnu husker. Den rev en spang løs, som lagde sig på tværs af strømmen midt for gydebanken. Resultat: en kæmpe udskridning i den ene brink (højre side på fotos), så alt vandet løb uden om gydegruset på den nederste halvdel. Ved den rutinemæssige gennemgang sidste efterår fik to vandplejere en god ide: De fik fastgjort nogle gamle vanddrukne stammer i bækken, så det meste vand igen blev dirigeret hen over gydegruset, og ved flom i bækken blev der efterhånden aflejret en del sand ind mod brinken. Vådt træ har dog en begrænset levetid, så da formand Nicolai en dag ringede, at han havde nogle marksten til overs i sin have, fik vi endnu en god ide. Nu ligger stenene som en lillebror til Den Store Kinesiske Mur der hvor brinken oprindelig var. På sigt vil der igen komme en ny, lav, græsklædt brink til erstatning for den gamle.  (Tekst: Jørgen R-V, fotos Niels Kondrup)

Færdsel

FÆRDSEL PÅ ORMHOLTS AREALER MELLEM ORMHOLTVEJ OG ÅEN ER IKKE TILLADT

Ormholt frabeder sig venligt men bestemt al færdsel over sine arealer mellem Ormholtvej og åen. Der er nogle som går fra Ormholtvej ned til vores fiskevand på Try Vestergård  (Parcel 145) gennem krattet langs Thorshøj Bæk, eller i skellet mellem krattet og den dyrkede mark øst for krattet, eller hen over marken når den er høstet. DET MÅ MAN IKKE!!! Den dyrkede mark øst for krattet tilhører Ormholt og ikke Try Vestergård, som mange tror.

MOTORSAVSMASSAKREN I HØJBÆK

I sidste nummer af bladet blev berettet om flere indsatser for at renovere Højbækken. Nu er der også ryddet op i den sidste km med utroligt mange store elletræer. Syv vandplejere, to motorsave og flere håndsave og ørnenæb blev en tidlig morgen delt i to hold, som startede i hver sin ende af stykket. Motorsavene larmede stort set uafbrudt med de tykkeste stammer og grene. Hjælpetropperne klarede mere stilfærdigt de tynde emner og langede alt op på brinkerne. Efter fire timers meget effektiv fitness-træning mødtes de to hold på midten, og så kunne vi endnu engang glæde os over kaffe, basser og et flot stykke bæk, som ugen efter blev podet godt og grundigt med halvårsfisk. Nu venter vi spændt på de første gydninger. Jørgen R-V. 

Højbæk – en arbejdsindsats af de større

Nyt om vandpleje

Tekst Jørgen R-V; fotos Niels Kondrup og Jørgen R-V

Højbækken løber under Flauenskjoldvej syd for Skelbækken, der fik en flot genstart som gydebæk sidste år. Efter et par km løber Højbækken sammen med Bollebækken og fortsætter under navn af Spånbæk. I Højbækken blev der ikke fundet naturlig yngel ved de to seneste bestandsanalyser, og derfor stoppede DTU-Aqua udsætningen i 2012, selv om rapporten skrev om naturligt gydegrus i bækken. Vi har mange gode erfaringer med, at vores egen indsats kan give store resultater i sådan en bæk, så naturligvis skulle vi også i gang med Højbækken. Vi startede i april med at trave hele bækken igennem fra Avnkødt bro og opstrøms. Der blev ligestraks lidt forvirring, for et stykke opstrøms broen løber bækken ikke hvor den skal ifølge kortet. På ældre kort ses, at der omkring Anden Verdenskrig opstod to tørvegrave lige syd for bækken, uden at der var forbindelse mellem gravene og bækken. På kort tegnet efter 1980 er det stadig sådan, men på et ukendt tidspunkt er vandet ført ind gennem den ene grav i stedet for at løbe i det gamle bækleje, som ellers både er skelgrænse og kommunegrænse. Heldigvis er graven så tilgroet, at vandet er i bevægelse hele vejen igennem, for både gydefisk på vej op og smolt på vej ned kan jo have svært ved at navigere gennem stillestående vand.

                      Under traveturen blev det hurtigt klart, at der forestod et rigtig stort arbejde med at fjerne ”bæverdæmninger” af væltede træer og sammendrevne grene, som totale ville forhindre gydefisk i at komme forbin adskillige steder. Oppe midtvejs fandt vi en gammel markvejsbro, tilgroet med pil og delvist sammenfalden – det var også en grim forhindring. Længere oppe igen på en meget lysåben strækning var der kun passage for ål, fordi bækken var helt sammengroet af Bittersød Natskygge, en rigtig sej og træls sump-slyngplante med lilla kartoffelblomster. Røret under Flauenskjoldvej har et stort fald. Ved besigtigelsen var røret 25 cm dykket på opstrøms siden og mere end en meter dykket nedstrøms, og i tilgift fyldt med sand og slam med kun en smule frigang øverst.  Som der blev sagt  på et tidspunkt: ”Der skal godt nok være guld for enden af regnbuen, hvis vi skal gide gå i gang med alt det her!”.

                      Guldet var der. Fra lidt opstrøms Flauenskjoldvej var halvdelen af den øverste strækning brolagt med gydeguld, og mere ville jo dukke op af sandet, når der kom fart i vandet efter en oprydning. Så der var lisssom ikke rigtig nogen vej udenom - vi måtte i gang. En morgen sidst i maj mødtes 8 vandplejere. Halvparten gik i gang med at ”grave guldet frem” opstrøms vejen , andre gik i gang med oprydningen nedstrøms og en enkelt mand sled med en af foreningens ”møghakker” for at trække slyngplanter op, så langt armkræfterne rakte.  Da vi tidligt på eftermiddagen kunne strække ryggene til den velfortjente basse, havde vi gjort et langt stykke af bækken klar, som så ugen efter blev ”podet” med overskydende yngel fra den sidste udsætning af denne størrelse fisk i Voerå-systemet.

                      Midt i juli havde vi fået aftaler i stand med lodsejerne på begge sider af bækken ved den overbegroede markvejsbro – vi måtte gerne fjerne den. Men hvordan? Vi vidste fra Ganebæk og Albæk, at fritliggende betonrør er nemme at slå i stykker, men kan man også smadre rør der er støttet af jorddækket på ydersiden? Det var aftalt med kassereren, at vi om nødvendigt kunne hyre ”Dynamit-Harry” til at hjælpe, men først ville vi lige prøve om ikke vi selv sku’ ku’. Det ku’ vi – med bare  to mand i 2½ time!!! Vi skar pilekrattet væk og gravede en rende ned til toppen af rørene så vi kunne komme til med mukkerten, og tørvejorden rundt om rørene var så elastisk, at vi ”rimelig nemt” kunne krakelere betonen og få skårene fjernet, så der nu er fri pasage for fisk.

                      I lutter begejstring over denne succes gik vi så også i gang med åmands-le og greb og fik ryddet lidt af det meget sammengroede stykke, som ellers var et smukt syn lige nu. Den gulerodsduftende Mærke stod i fuld blomst, Natskyggen slyngede sig tæt omring, og vandspejlet var overhovedet ikke at se. Men ”junglen” var så tæt, at man ikke kunne svinge leen ordentlig og få den til at skære, så vi fik indkaldt forstærkninger til at fortsætte ugen efter, mens sommertørken endnu gjorde det lidt lettere at færdes i det sumpede terræn. Nu kunne en fortrop på to mand kratte det værste på land med møghakkerne, hovedtroppen finpudsede med leen, og bagtroppen i lårdybt mudder tog drivgrøden på land med greben. Umiddelbart sænkede det vandspejlet med mindst 20 cm, og inden gydesæsonen vil årtiers aflejret mudder og slam blive skyllet væk.

Her ved deadline for sidste nummer af Voer Å Nyt mangler vi fortsat at rydde den nederste km for ”bæverdæmninger” – et ret stort job men dog ren rutine, som vi klarer inden udsætningen af halvårsfisk. Man ser nu masser af fornemt gydegrus opstrøms Flauenskjoldvej. Vandspejlet lige opstrøms vejen er faldet med 50 cm på grund af oprydningen nedenfor, og røret under vejen bliver mere og mere renskyllet for sand og slam. Den km neden for vejen, som er færdigryddet, tegner til at blive et rigtig flot stykke eng-bæk med en frisk vandstrøm, som svarer til at terrænet har et godt fald her. Her bliver der fine opvækstforhold for den yngste årgang af ørrederne. Den nederste lidt dybere km har mere karakter af skovbæk i tilnærmet natur-tilstand; her bliver der gode forhold for de ét år ældre fisk. Alt i alt forventer vi os meget af den indtil nu uproduktive Højbæk. Den har så også krævet en af de største indsatser, på niveau med vores første store projekt, Tøsbækken, hvor antal gydninger nærmest eksploderede sidste vinter.   

Havlampret i Voer Å

Havlampretten er på den danske Rødliste over truede dyre- og plantearter hvor den er kategoriseret som sårbar og beskyttet af EU’s habitatdirektiv. Lampretter er rent evolutionært yderst interessant fordi de mest primitive hvirveldyr der kendes og er meget fjernt beslægtede med fisk.

 

Den voksne havlampret kan blive over 1 meter, hvorimod flod og bæklampretten er mindre og hyppigt optrædende i nordjyske vandløb. Havlampretten findes primært i de nord- og vestjyske vandløb men bestanden er meget ringe undersøgt i Danmark. Havlampretten er en vandrefisk der det meste af livet opholder den sig i ferskvand hvor den som larve graver sig ned i sedimentet og lever af at filtrerer vandet og sedimentet for mindre partikler. Som voksen opholder den sig i havet hvor den lever som parasit hvorefter den går op i større vandløb for at gyde.   

 

Flere Nordjyske vandløb er blev undersøgt i 2017 af et hold biologistuderende fra Aalborg Universitet, hvor der er søgt efter larverne i sedimentprøver, samt ved at analysere vandprøver for lampret DNA. Indtil videre er det ikke lykkedes at finde spor af den. Det er ikke tidligere lykkedes at finde havlampretlarver i de nordjyske vandløb

 

Aalborg universitet fortsætter undersøgelserne af de nordjyske vandløb for at forbedre kendskabet til denne unikke art. Derfor modtager vi med glæde meddelelser om observationer af havlampretter. Specielt kan de observeres på grus-bankerne, hvor havørreden også gyder, i hovedløbene om sommeren. Så hvis i observerer de voksne havlampretter, som kendes fra bæk og flodlampret på at de er er over en halv meter lange, bedes i hurtigst kontakte undertegnede. 

 

  Niels Madsen (professor, Aalborg Universitet) på nm@bio.aau.dk.

Husk generalforsamlingen i 2018. Sæt kryds allerede nu!!

Stort fremmøde til havørredkonkurrencen 2017

Havørrederne gik rigtig til biddet ved årets konkurrence, og de mange deltagere havde fint fiskeri under fredagens og lørdagens fiskeri. Arrangør Kim Dybdahl kunne melde om ca. 36 havørreder på land. Efter indvejningen stod den på hygge og røde pølser, hvor der var mulighed for at udveksle fiskehistorier. Vinder blev Bjarne Skovsgaard med en flot fisk på 76 cm og 5,3 kg. Mads Christensen løb med andenpladsen med en fisk på 63 cm. Nicklas Harboe blev nummer tre med en fisk på 59 cm. Tak til sponsoren Brasholt for fine gaver. Alt i alt et godt arrangement med en god stemning blandt de fremmødte, beretter Kim Dybdahl.

Kim Dybdahl

Sommerfiskeri

Der er rigtig mange lystfiskere ved åen i denne tid. Endelig er der kommet store mængder regn i slutningen af juli og starten af august. Det har fået åen til at flomme mindst 2 gange, så den på et tidspunkt lignende en vild flod. Heldigvis faldt den hurtigt og klarede op. Det har resulteret i mange fine fisk til de ihærdige og heldige. En af de mere ihærdige er Leif Jensen, der en morgen snuppede en af åens kæmper. En flot havørred på 91 cm blev nettet, taget på wobler. Den megen regn har for alvor sat fut i fiskeriet, efter at åen havde løbet med minimumsvandstand fra slut juni og de første 3 uger af juli. Her var det mere sporadisk med fangsterne, men især på de nederste stykker af åen blev der stadig fanget fisk. Den seneste uge er det klippet grøde, der nok også har skubbet godt rundt på fiskene. Det er bare med at komme afsted til og nyde naturen og det gode fiskeri.

Christian Krogh

 

Aktive medlemmer tjekker ruter og stationer inden dagens yngeludsætning. Foto: Niels Kondrup

Vejret viste sig fra sin fineste side, da foreningen afholdte den årlige familiefiskedag i Søparken. En del familier havde fundet vej og havde en god formiddag ved søen. Foreningen Skallen stillede gratis stænger og madding til rådighed. Det var ligeledes muligt at få en godt råd med på vejen, så alle fremmødte havde gode muligheder for fangst. Dagen blev sluttet af med præmieoverrækkelse til største skalle, aborre, gedde og i familiekonkurrencen. Tak til de fremmødte og på gensyn næste år.

En dejlig forårsdag.

 

Sol, blå himmel, blomstrende slåen og en tyk strøm af smolt i glideflugt mod åen – det kan kun blive en dejlig dag. Både åvandet og kystvandet er oppe omkring 8 grader, så hvis smolten bare klarer sig forbi skarverne ved mundingen, så skal de nok komme godt i gang med at vokse sig store og stærke J Venlig hilsen fra Jørgen

Husk lodsejerfest!